Smartlog v3 » Baldarina Bekker » Øde ø, søges.
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

Øde ø, søges.

23. Oct 2005 07:29, Bekker

Det er som om, det her skolesemester slet ikke er startet. Jo, jo. Jeg har da været til timer. Jeg har været på biblioteket, skrevet lektier ind i kalenderen og meldt mig til eksamen. Men, jeg har ikke læst noget, jeg har ikke involveret mig i noget. Jeg er simpelthen gået i stå, ja, jeg gik faktisk i stå, inden semestret overhovedet var gået igang.

Normalt ville jeg have svine dårlig samvittighed, og derfor som det mindste hoppe over hvor gærdet var lavest. Men, jeg ville da få lavet noget. I år er samvittigeheden væk ( okay, ikke helt væk, ellers ville jeg jo ikke side her og skrive om det ), men den er slet ikke så dominerende, at jeg kan bruge den som motivations faktor. Og den dårlige samvittighed plejer at være den allersidste udvej, til at få gang i motivationen.

Men samvittigheden er altså væk, og jeg er nærmest ligeglad. Ligeglad med at der venter mig 2 eksaminer, som jeg er fuldstændigt uforberedt til. Jeg er faktisk så ligeglad, at jeg var lige ved at stikke det hele skråt op, og slet ikke melde mig til eksamen. Nu sidder jeg så og ønsker, at jeg ikke havde meldt mig til eksamen, så var jeg fri for at skulle konfronteres med min ugidelighed. Mine tanker går til et lykkeligt liv som førtidspensionist, et liv, hvor jeg slet ikke skulle lave noget. Eller ihvertfald bare kunne lave lige præcis det jeg har lyst til.

Her til morgen prøvede Smørhånd så at hive op i mig. " Jamen søde ( Okay, det ord brugte han helt sikkert ikke, det kunne han aldrig finde på ) handler det ikke bare om, at du skal give dig selv, et ordentligt spark i røven? " Og jeg var rigtig ked af, at jeg ikke kunne svare tilbage med andet end " Jamen, jeg ved ikke hvad jeg skal sparke mig selv med ( red. Normalt ville ved være den dårlige samvittighed)" Og det gjorde mig rigtig ked af det, at han aldrig har set mig som andet, end den laskede ugidelige Bekker. Han har aldrig har set mig som den progressive, arbejdsomme, opildnede, inspirerende Bekker. Jeg ved at han ville syntes at hun var fed.

Det hele får mig selvfølgelig til at tænke over, hvor udgideligheden kommer fra. Ja, ja. For ugideligheden kan jo sagtens motiveres, selvfølgelig.

Er det selve studiet, der ikke er det rigtige? Er det for mange dejlige ting, der er for nemme at bruge som overspringshandlinger? Er det mig der bare er doven af natur? Er der nogen dybereliggende grund til, at sådan noget her er så pisse svært for mig? Skal jeg overhovedet være akademiker.?

Åhh, en eller anden, prop mig i en kasse, og send mig til en øde ø, hvor alle de her tanker ikke kan indhente mig !

 

Kommentarer

  1. Katinka
    23. Oct 2005 07:43
    1

    Kan du ikke sparke dig selv igang ved at tænke på, at din Smørhånd ville blive helt vild med den "progressive, arbejdsomme, opildnede, inspirerende Bekker"? Jeg kender alt det der fra mig selv, men nu bor jeg med min kæreste, og han skal sgu' ikke kun se, hvor lad jeg kan være - slet ikke når han selv drøner rundt 12 timer i døgnet... (I denne weekend er han (heldigvis) ikke hjemme, så hold da kæft hvor jeg flader ud! - Eller lader op til, at jeg endnu engang bliver til den "progressive, arbejdsomme, opildnede, inspirerende" kjæreste :-)

  2. farmer
    23. Oct 2005 09:04
    2

    Klart, klart. Drop ud af dit studie. Gå på varig hjælp. Find dig en bænk og dø af sprut og kulde i en alder af 40 år. Dette kan kun ganske få akademiske livsforløb hamle op med!

    Nej, du må se at få gang i sagerne. Der er ingen nemme omveje. Hvis ikke ham smørhåndens lette stryg hjælper, må han tage løjtnant Plöns jernhandske på.
    Jeg sidder netop med en juniorudgave af dit problem: Min 15-årige søn har haft hjemmeregning og stil for -viser det sig i dag, sidste dag i ferien!
    Så jeg skal lige bruge løjtnant Plöns verbale jernhandske et par timer endnu; så kan din smørhånd låne den lidt.
    På med vanten!

  3. Bekker
    23. Oct 2005 11:59
    3

    Katinka: Det er faktisk sjovt ( eller sjovt og sjovt, men... ) jeg tænkte det samme, da jeg skrev indlægget.
    Farmer: Hmmm, jeg ved ikke. Tror at jeg er for meget barn af social-pædagog, til at sådan noget virker. Selvom jeg dog engang havde en studievejleder, der gav mig en ordentligt verbal flad. Som ihvertfald var en del af, at jeg rejste mig og kom igang.

  4. Suzy Q
    24. Oct 2005 09:48
    4

    Bekker dog... Jeg sgutte hvad jeg rigtig kan sige for at hjælpe.. har selv siddet i samme situation.. En entusiasme bølger altså bare op og ned. Hvis den ikke er der i øjeblikket, så betragt studierne som ET JOB. Du skal møde op, du skal være der, du skal GØRE DIT JOB - jeg lover dig at det er en super investering. Selv-disciplin er det utroligt brugbare fag som du skal bestå dette semester.
    Pøj med det!
    :-) Suzy

Tags

Arkiv

Relaterede