Smartlog v3 » Baldarina Bekker » Den skøre dame, med rotten.
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

Den skøre dame, med rotten.

27. Oct 2005 11:03, Bekker

På vej hjem i bussen idag, er der et eller andet i en Kim Larsen sang, der totalt tricker skør kvinde. Lige da Kim Larsen sangen starter i chaufførens radio, går skør kvinde igang med at råååbe op om, hvordan hun vil have at man omtaler kvindens ædlere dele. Det kan vi jo sådan set allesammen have en meninge om, men det er nok de færeste der ytrer denne mening i det offentlige rum. Samt når at ændre mening, så mange gange som hun gjorde, på den 5 minutter korte bustur. Det startede således med at hun råbte op om, at kvindens kønsdele bestemt skulle omtales som " Missen" . Men, så var det så at hun vendte og begyndte at råbe " Rotten, rotten, rotten" istedet. Allerede her er jeg ved at kvæles i et krampagtigt latteranfald. Jeg kigger rundt, ingen andre i bussen fortrækker en mine. Det er så her jeg tager mig sammen og tænker " Bekker for fanden, du er 24 år gammel, det er ikke sådan noget du må grine af, ihvertfald ikke offentligt" derefter går mine tanker til den stakkels 10 årige dreng, der angiveligt er målet for den skøre dames råberier.

Så, går hun igang igen, denne gang er det noget med, at Kim Larsen kalder kønsdelene for det forkerte. Og hun råber " Man skal sige skede......skede, ligesom lægen siger" Nu er det, at jeg seriøst næsten ikke kan holde den længere, og jeg begynder at sidde og smågrine, men der er stadig INGEN andre i bussen, der fortrækker en mine. Så, jeg prøver virkelig at lade være med at høre efter mere, af det den skøre dame kommer med. Det sidste jeg hører inden  jeg blokker af, er en ny remse, om hvad man skal kalde de mandlige kønsdele. Herefter går jeg over til mantraret " lad vær' at lyt, lad vær' at grine " mens jeg inderligt håber at skør dame snart står af bussen. Der var altså en grænse for, hvor meget mere jeg kunne holde til, inden jeg lå og rullede rundt på busguvet. Endelig.... står skøre dame af, og jeg kan få afløb for min latter. Det rigtigt pinglige er så, at det kun er mig, og to teenage drenge der åbenbart syntes, at senariet var morsomt. Heldigvis skulle jeg af ved næste stop, så jeg fik mulighed for at grine af på fortovet, hvor der sikkert har været mennesker, der har syntes at jeg var  " Skør dame" sådan som jeg stod der helt alene, og grinte for mig selv.

Kommentarer

  1. klaus
    27. Oct 2005 11:30
    1

    hmm... de andre har sikkert siddet og spekuleret intenst over hvordan de skulle formulere deres indlæg på bloggen, men du kom først alligevel... tillykke med det...

    ps: den dag de sidste skøre kugler bliver spærret inde, bliver her sgu' kedeligt at være...

  2. zizi
    27. Oct 2005 12:20
    2

    Skønt at du kan grine af det - synes at det er så frustrerende med folk - der bare sidder og kigger forarget ;-)

  3. Ulla
    27. Oct 2005 13:06
    3

    Jeg syns osse det er sjovt. :D .D :D

  4. Suzy
    27. Oct 2005 14:40
    4

    I dag i metroen var der en beruset (okay: superstiv!) mand der pludselig fik lyst til at synge:
    "Lille peter edderkop, kravled' op ad muuu-ren"
    Så langt så godt. Og så den fri variation:
    "Såå kooo-oom Thunder, og Edderkop: Big Problem"!
    Allerede her grinede jeg - og det blev ikke bedre:
    "Såååå kom Batman -
    og Edderkop NO PROBLEM"

    Og så fik vi ikke mere for dén 25øre.

    Sejt. Jeg var altså også flækket på tværs
    :-D Suzy

  5. Morfar
    28. Oct 2005 06:41
    5

    Nogle gange er det befriende når folk er mærkelige, sålænge de ikke er det på den skumle måde.

  6. Bekker
    28. Oct 2005 16:26
    6

    He he suzy. Det lyder til at have været underholdende.

  7. Bekker
    28. Oct 2005 17:03
    7

    Zizi dog. Hvor har du gjort af dig selv? Nu har jeg flere gange villet læse hos dig, men du er helt og aldeles væk. Piv.

Tags

Arkiv

Relaterede