Smartlog v3 » Baldarina Bekker » End of days!
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

End of days!

22. Aug 2006 11:10, Bekker

Meeega lang film med Arnold i fjerneren igår. Og Arnold er altså ikke den skarpeste kniv i junglen. Det tog ham godt to timer ( 3 dage i filmen ) at finde ud af, at man bare ikke kan skyde Satan, der skal mere til.

Men han er tilgivet ham Arnold, vi kan jo ikke allesammen være lige hurtige. Men så er det jo godt, at amerikanerne kan bruge ham i politik, der behøver man jo ikke at være så hurtigt opfattende.

Hilsen den ( meget snart ) teologistuderende, der altså godt kunne have fortalt Arnold, at der skal mere end kugler til at nedlægge Satan.

Kommentarer

  1. Aja og Sandra
    31. Oct 2006 16:34
    1

    Kære Bekker,


    Hvad fik dig til at oprette en blog? Hvad får dig til at blive ved med at skrive på den? Føler du, at du er del af et "blogger-netværk"? Og, i så fald, hvad betyder dette fællesskab for dig?


    I forbindelse med vores bachelor projekt om narrativer på Institut for antropologi fik vi øjnene op for, hvor udbredt det er at have en personlig blog. Vi blev bidt af at læse blogs og funderede over, hvorfor denne form for offentlige, online dagbøger, er blevet så populære. Efterhånden som vores kendskab til denne verden voksede, voksede også vores interesse for bloggens betydning for individerne bag disse.


    Vores bachelorprojekt er således kommet til at handle om betydningen af de historier, folk fortæller om sig selv, med et specifikt fokus på, hvilken rolle det spiller for det enkelte menneske, at historierne lægges ud på internettet.


    Vi har i denne forbindelse selv oprettet to blogs; en fælles, men personlig blog: <a href="http://musogelefanter.blogspot.com" rel="nofollow">http://musogelefanter.blogspot.com</a>/, så vi selv kan få indblik i det at blogge, og en, der fungerer som blog for projektet: <a href="http://bloggingmeta.blogspot.com" rel="nofollow">http://bloggingmeta.blogspot.com</a>/. Vi håber, at du vil besøge begge to og kommentere, hvis du føler dig inspireret. Men specielt er vi interesserede i, at du besøger vores metablog, da den er tænkt som et forum for diskussion om det at blogge’s betydning for det enkelte menneske.


    Derudover vil vi invitere dig til en fokusgruppe, hvor vi vil diskutere området mere koncentreret. Vi håber at du har tid og lyst til at deltage, fordi det vil være en kilde til uundværlig information for os at høre om dine tanker og erfaringer omkring det at blogge!

    Vi har lidt travlt med projektet og tillader os derfor at foreslå nogle datoer, hvor vi håber at afholde en fokusgruppe, og så krydser vi fingre for, at du vil sætte lidt tid af til at være med:

    Fokusgruppen vil finde sted kl. 20.00 enten tirsdag d. 07.11., onsdag d. 08.11., torsdag d. 09.11. eller søndag d. 12.11. i København centrum og bestå af mellem 4 og 7 blogskribenter. Vi regner med, at hele affæren kommer til at vare ca. 2 timer.

    Vi håber meget, at du er interesseret i at være med! Udover at være spændende for os, håber og forventer vi også, at I hver især får noget ud af det. Desuden vil vi traktere med god rødvin og lækre øl, the, kaffe, hjemmebagt kage og boller. Du må meget gerne melde tilbage så hurtigt som muligt, om du har har tid og lyst til at deltage - og hvilket tidspunkt der passer dig bedst.


    De Bedste Hilsner

    Sandra og Aja

  2. Sandra og Aja
    4. Nov 2006 17:12
    2

    Hej Bekker,
    Tak for respons! Vi ville jo rigtig gerne have dig med til vores fokusgruppe, som vi har besluttet finder sted på torsdag kl. 20.00... Altså, hvis du har lyst til og mulighed for det? Men i fald, du ikke kan, så ville vi helt sikkert blive meget glade for en mail med nogle af dine overvejelser omkring det at blogge; hvorfor du gør det og hvad det betyder for dig? Hvilken rolle det spiller, at nogen - eller ingen - kommenterer på dine poster? Hvad det betyder for dig, at andre bloggere linker/ikke linker til dig? Hvordan du opfatter det forhold, du har til dine læsere/kommentatorer? Kan det beskrives som venskab? Mødes du med nogen udenfor blogland?
    ...
    Er spændte på at høre fra dig i begge tilfælde!
    Bedste Hilsner
    Sandra og Aja

  3. Bekker
    14. Nov 2006 14:23
    3

    Hej Sandra og Aja.
    Jeg vil meget gerne komponere et par svar, men... jeg mangler stadig en mailadresse. :-)

  4. Sandra og Aja
    26. Nov 2006 14:47
    4

    Hej Bekker!
    Undskyld den lange svartid, vi er blevet nødt til at stoppe med at indsamle materiale og gå i gang med at skrive - deadline nærmer sig! Så tusind tak for dit tilbud om en mail, men vi kan desværre ikke behandle mere materiale, så vi var nok lidt for optimistiske da vi bad dig om en mail..

    Bedste hilsner!

  5. Bekker
    26. Nov 2006 18:16
    5

    Det er helt i orden. Held og lykke med projektet. Pøj pøj.

Tags

Arkiv

Relaterede