Smartlog v3 » Baldarina Bekker » Klassefest
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

Klassefest

4. Jan 2006 05:02, Bekker

Så kom den. Invitationen som vi alle har ventet på. Invitationen som både er lidt skræmmende, lidt sjov, som sætter tingene i perspektiv og minder en om, at de store bedrifter man har stået for de sidste ti år, kan tælles på en finger. Invitationen til gammel klasse fest. For eleverne der gik ud af den grågrumsede kommuneskole for ti år siden, dengang bedre kendt som 9A.

Det skræmmende ligger i, at det er en hel aften sammen med 20 mennesker, som man burde at have noget at snakke med om, men som man angiveligt ikke har. Det sjove ligger i, at se hvad de allesammen er blevet til. De dengang små forsigtige drenge, som sikkert nu sidder i hus med kone og volvo, og har deres egne små purke at passe på. Bare det der med at se hvor meget folk egentligt har ændret sig. Selv syntes jeg at Bekker idag, ligner hende på 9A's klassebillede meget godt. Okay jeg har fået nye briller, og har forhåbentligt knap så kikset hår. Men alt i alt syntes jeg ikke der er sket så meget. Måske har jeg ligefrem flere bumser idag, end jeg havde dengang.

Det sætter tingene i perspektiv, det gør det helt sikkert. Jeg kommer fra en lille by, sådan en " alle kender alle". Hvis jeg havde slået en prut til en af de lokale teenage klub fester, vidste min mormor det næste dag. Sådan fungerer det i sådan nogle små byer. Derfor ved jeg også, at der er folk der har fået børn, har købt hus og alle de der ting. For et år siden, ville jeg nok have tænkt " Hvad fanden vil i med alle de der unger, og de rækkehuse." Men idag, tror jeg mere at jeg tænker " Hey, jeg vil også have et barn og et rækkehus" ( Hvis vi kunne klemme en Jaguar ind, istedet for en Volvo ville det være at foretrække )

Jeg har altid haft en foragt, for de der mennesker som ikke flyttede væk. Som købte et hus i den selv samme lille by, hvor de var vokset op. Som ikke tog afsted, da den første mulighed meldte sig. Det er imidlertid også blevet anderledes. Jeg er stadig glad for, at jeg for ti år siden rykkede pælene op, og plantede dem i københavns asfalt istedet. Jeg er glad for de ting jeg har oplevet, de venner jeg har fået. Men, de mennesker der blev, har fået en hel masse ting, som jeg måske aldrig får, eller måske først får om ti år. Og det er jo ikke sådan at de ikke har oplevet noget, eller fået venner. Det går jeg da stærkt ud fra at de har.

Vi er en gruppe af tøser fra 9A, som alle bor i København og stadig ser hinanden. Og de sidste år, har vi snakket om, hvad de her mennesker, som blev boende, mon tænker om os. Hvad fanden vil de derinde i København? Der er ingen af dem der har fast bolig. De vælter fra det ene studie til det andet. Hvorfor kan de ikke holde på en kæreste, det er vel også derfor de ikke har nogen børn. Det kan være at de sidder og tænker, at vi lever en halvtom tilværelse med nescafe til en, istedet for kaffekande til hele familien.

De mennesker der blev boende har, efter hvad jeg har hørt, alle familie. De er veletablerede, med fast arbejde, er færdige på deres studie, og har invisteret i fast bo. De mere veletablerede af os, herinde i Kbh, er lige flyttet sammen med kæresten. Er midt i studiet, selvom djævelens fjæs, i form at droppe ud tanker, til tider melder sig. Og så er det jeg tænker, hvad fanden har vi lavet de sidste ti år ? Mens de andre har skabt sig en fast ramme om livet, har vi rodet rundt inde på Stengade sammen med hundrede andre forvirrede mennesker. Er vi af en eller anden grund blevet mere rodløse? Men, på den anden side, man kan vel også føle sig rodløs og forvirret, selvom man har mand, børn og fast bopæl.

Hm, måske det alligevel bliver meget spændende at se alle de mennesker, som for ti år siden, udgjorde størstedelen af ens hverdag.

Kommentarer

  1. ulla
    4. Jan 2006 05:56
    1

    Du er tilbage! Lang ferie eller hvad? Jeg var ved at blive helt bekymret for dig.

    Kender godt det med folkeskoleklassen, jeg ser nu ikke nogen af dem udover til ti-årsjubilæummet. Men ok, jeg er vist også hende den sære - og hvad så? Hyg dig med festen og de gamle venner. :-)

  2. Bekker
    6. Jan 2006 02:28
    2

    Nok bare lang ferie fra Uni. Masser af rolig tid foran computeren! Jeg har jo heldigvis mine back-up tøser med. Jeg regner stærkt med at vi kan sætte gang i dansen.

Tags

Arkiv

Relaterede