Smartlog v3 » Baldarina Bekker » Oldschool camping !
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

Oldschool camping !

21. Jul 2006 11:02, Bekker

Bekker vel hjemkommen fra et par dages camping på syd-sjælland. Min søster og jeg pakkede forældrenes bil, det kan nemlig ikke fornægtes at sådan en volvo-stationcar kan rumme en del mere end vores lille polo, gav sønnen/nevøen solbriller på, og strøj ud i det blå. Planen var en lille campingtur, der skulle rumme en tur til Knuttenborg, for nevøens skyld, en tur til Herlufsholm, som faktisk er et gammelt benedektiner kloster, for min skyld og en tur til en gammel oltidsvej på Præstø, for søsterens skyld, jeg er nemlig ikke den eneste historie entusiast i familen. Nu gik det så sådan at vi aldrig nåede til Præstø, fordi der var lidt for meget bikini og afslapning over os. Herlufsholm gik også i sig selv, fordi der var lukket. Meget mærkeligt, da man skulle mene at en kirke skulle holdes åben for menigheden. Men, Duttenborg Knurrepark, den nåede vi. Og det var helt sikkert en succes. Lille nevø, på nu to år, nåede dog et par gange at blive lettere panisk. For eksempel da vi skulle tage en lur i det fri, lige efter at have set næsehorn, giraffer og antiloper. Der var vist noget med et hegn-princip den lille purk ikke helt havde forstået, det var ihvertfald lidt sært at forklare at de dyr vi lige havde set, ikke kunne komme ind til os, hvor vi lå! Og lille neø var lidt bekymret for om de farlige tigere mon kunne gemme sig i buskene. Men nu var Duttenborg ikke bare adspredelse, det var faktisk en del af en plan min søster indledte for godt 1 1/2 år siden. Planen om at lille nevø skal blive direktør i Zoologisk have. Han er dyreglad ud over det normale. Og han taler jævnligt om dådyr, som har været det helt store her på det sidste, næsehornene var også populære, men top-punktet af lykke var dog at se de farlige tigere. Og det var lidt overraskede og stolte moster og moder der betragtede den lille, der tog bilkøen på en halv time til tigerburet med stoisk ro. Men det der hensætter moster Bekker i stolt ekstase er knægtens kendskab til fugle. Og ikke mindst hans vilje til at tilegne sig den kendskab. Jeg er ikke selv den helt store fugleentusiast. Og jeg kan godt se, at der ikke går lang tid før han overhæler mig i viden om fugle. Da vi tidlig morgen lå i teltet, og nevø på foranledning af fugleskræppen udbrød, " en måge", måtte jeg melde pas og sige " Øhh, ja. det kan godt være det er en måge". For helt ærligt, det har jeg ikke styr på, jeg har aldrig bidt mærke i hvordan en måge lyder. Så, måske er jeg allerede blevet overhælet.

I det hele taget var campingturen rigtigt hyggelig, men det var dog et par forhindringer på vejen. For det første var der selvfølgelig ingen pløkker til teltet, vi løb tør for sprit til trangiaen og havde ingen myggelys ( til stor fortrydelse for min søster, der har været hårdt angrebet på det sidste.) Men, det var nu ikke det værste, for i blind tiltro til campingens ånd, mente vi selvfølgelig at campingpladsens lille kiosk måtte ligge inde med sådan noget. Men, nej! Det gjorde de ikke. Et fakt der fik søster til at udbryde     " Jamen gud, vi er jo på amish camping"...........................Og det var vi jo næsten, for vi havde ikke noget fortelt med kæmpe gasgrill, havestole og borde en mas, med et lille fint hegn omkring. vi havde kun teltet og vores trangia. Det er åbenbart blevet totalt oldschool, eller ja, amish at campere sådan.

 

Tags

Arkiv

Relaterede