Smartlog v3 » Baldarina Bekker » Spøgelser og kuldegysninger.
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

Spøgelser og kuldegysninger.

27. Nov 2005 14:33, Bekker

Indlægget som jeg næsten ikke tør skrive, for tænk hvis det nu var rigtigt.

Her den anden morgen åbnede døren til mit klædeskab, af sig selv. okay, det sker tit, for det er sådan et piv-skævt gammelt kalekammerskab. Og jeg havde lige åbnet vinduet, så det kunne vel være træk. Men denne her morgen skræmte det mig altså fra vid og sans. Nogen dage rører sådan nogle ting mig slet ikke, andre dage skal der ingenting til, at jeg får kuldegysninger helt ned at ryggen. Det var også fordi det åbnede hurtigt, som om det blev hevet op.

Sådan nogen spøgelsesagtige ting har sjovt nok taget fusen helt af mig, efter at min storesøster fik af vide af et medie, at vores afdøde farbror holder øje med hende. Jeg ved godt at det burde være en betryggende tanke, men sådan føles det altså bare ikke.

Nå, men lidt senere samme morgen, skulle jeg ned med skrald. Lige inden jeg smed skraldeposen ned, var jeg sikker på at jeg fik et hurtigt glimt af en damefod med en højhælet sko på.

Jeg var jo selvfølgelig ret sikker på at der ikke var nogle afskårede dameben i min skraldespand, så jeg tjekkede ikke efter. Men lige siden, har jeg lidt ønsket at jeg havde gjort det. For det har dukket op i mit hoved jævnligt. Og tænk nu hvis det var hende damen, der prøvede at sige noget til mig, ved at åbne døren til mit tøjskab ? Uhhhhh, ads. Nu har jeg helt kuldegysninger igen.

Kommentarer

  1. klaus
    27. Nov 2005 14:39
    1

    det er ikke så slemt om morgenen, bøhmænd eller bøhdamer kommer kun ud... om natten...

  2. Bekker
    27. Nov 2005 14:57
    2

    Argh Klaus. Ikke nogen stor trøst, når nu kl er 23 og der kun er en time til midnat!

  3. Singleton
    27. Nov 2005 15:37
    3

    Det er spooky.. Men jeg tror ikke på det Bekker.. Har godt nok selv set et par spøgelser i min tid, men jeg tror ikke på det. Der er ingen i dit skab, ingen i skraldespanden og sov nu godt.. Men husk nu, der er et monster under sengen, men den er mere bange for dig end du er for den..

  4. Bekker
    27. Nov 2005 16:22
    4

    Hm monstre er ikke så uhyggelige, som spøgelser. Men, jeg tror nu alligevel at jeg tager fjernsynet med i seng. Bare for at fjerne den værste uhygge. Det burde en gang " Vore værste år " kunne ordne. Ellers er der da et eller andet riv-ruskende galt.

  5. Søster myggestella
    29. Nov 2005 16:35
    5

    Kan man kyle et fjernsyn efter et spøgelse, eller kan spøgelser ikke li´ dårlige tv serier? Faktisk troede jeg at fjernsyn og spøgelser var en dårlig kombi, efter at ha set "the ring", og var der ikke også noget med en lille pige og et fjernsyn i poltergeist?

  6. Alanius
    19. Dec 2005 13:34
    6

    Ville du have det bedre, hvis damen stak sit blege hoved op i sylten på dig da du åbnede skraldespanden, og evt. efterfølgende bad dig hjælpe hende op?

    *vræler af grin*

Tags

Arkiv

Relaterede