Smartlog v3 » Baldarina Bekker » Toiletpapirs-neurotisk nabo!
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

Toiletpapirs-neurotisk nabo!

28. Oct 2005 16:47, Bekker

Min veninde fra historie deler toilet på bagtrappen sammen med hendes nabo............"UHHHHHH spændende" tænker i nu. " Hende Bekker....hun kan det der med at fortælle en historie" Og, ja. det er præcis så spændende som i tror. ( med mindre at i ikke tror, at det er særligt spændende, fordi så er det meget mere.....altså, spændende end i tror )

Nå, men den her nabo har, mildt sagt, et meget tæt forhold til sit toiletpapir. De deler ikke toiletpapir, sådan at de skiftes til at købe, nej nej. De har hver deres toiletpapir. En gang læsegruppen havde været hjemme hos selv samme veninde og drikke et par øl, var vi uheldigvis.... av av meget farligt..... kommet til at bruge, en af hans ruller toiletpapir. Så faldt der brænde ned. Det var toiletpapirs-elskende nabo bestemt ikke glad for. Min veninde tilbød ham så at erstatte den den brugte rulle. JA, hun ville endda købe ham en hel pakke, i lige det mærke han kunne ønske sig. Men, nej nej, det ville nabo ikke høre tale om, bare hun en anden gang, holdt sig laaangt væk fra hans toiletpapir.

Efter denne, for naboen åbenbart meget tragiske hændelse, er han begyndt at holde bedre styr på sit toiletpapir. Det er ikke sådan at han har sat hængelås på eller noget, nej nej. Han har skam bare sat en elastik om rullen. " Bare så man liiiige når at tænke sig om, inden man bruger den." Det der med elastikken har stået på, i over et halvt år nu, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor irriterende det må være, at hver gang han har  " forrettet sin nødtørft" så skal han sidde og fumle med den åndsvage elastik. Men, det kan jo være, at hans uberørte toiletpapir, kan veje op for det !

Kommentarer

  1. klaus
    28. Oct 2005 17:06
    1

    bekker, du har lige muset mig..! 'manden der slog elastikker om lokumsrullen i et futilt forsøg på at få eftertænksomheden til at blomstre'... tak!

    ps: hvis der kommer rigtig mange mennesker til det der party, så skulle i måske overveje et folkevognsrugbrød... der kan være MANGE i sådan et...

  2. Bekker
    28. Oct 2005 17:18
    2

    Klaus: Du har så lige fået mig til at ligne et STORT spørgsmålstegn. Hvis du mener, at jeg har inspireret dig til nye måder, du kan komme i kontakt med din nabo på, så..... skulle det være en anden gang. Du siger bare til :-)
    Ja, og så har jeg lige lært hvad futil betyder. Længe leve Politikens nudanske ordbog..!

  3. klaus
    28. Oct 2005 17:27
    3

    nej, min nabo! - gud forbyde det... men jeg har længe funderet over en måde at bruge lokumsrullen som potent metafor (det var elastikken, der gjorde det!)... (åh, gud - søgemaskinerne lytter)... måske burde jeg overveje denne kommentar? - nå, skidt, det er weekend nu, folk ser fjernsyn og på mandag er det formentlig drevet over...

  4. palmskov
    30. Oct 2005 07:31
    4

    ja hvor kan man dog gå i små sko

Tags

Arkiv

Relaterede