Smartlog v3 » Baldarina Bekker » Ugen der gik, ferien der kommer.
Opret egen blog | Næste blog »

Baldarina Bekker

Balfaldera og ballade, brok og bomstærke ballader

Ugen der gik, ferien der kommer.

9. Oct 2005 10:03, Bekker

Øv. Det har generelt været en deprimerende uge, set med Bekker'ske øjne. Som en bragende nemesis, overtog influencaen min krop, blot en halv dag efter, at jeg på bloggen havde skrevet at jeg ALDRIG bliver syg. Ja, det var jo så løgn. Jeg bliver syg, og har været det hele ugen. Ikke nok med det, men så voksede mit overtræk støt gennem hele ugen. Og endte med at blive så stort, at jeg blev nødt til at tage imod moderens tilbud om hjælp til at lægge et budget. Så, fredag tog jeg hjem til forældrene, istedet for at tage til stor fest på historie. Meget fornuftig Bekker...! Det resulterede så bare i, at mine forældre lærte min nevø, at når de spurgte " Hvad siger moster " ? Så skulle han svare " Ah ah ah ah" ( Det er altså abelyde, det er ikke stønnen. Det er bare meget svært at stave til, sådan som aber siger )

Men, nu er jeg ved at være ovenpå igen, der er lagt budget ( det er godt nok altid lidt deprimerende at blive bekræftet i mistanken " Du har absolut ikke en øre at bruge på dig selv ") og influencaen er på retur. Nu er der kun forkølelses rester tilbage. Hvilket betyder at jeg med jævne mellemrum bryder ud i en hoste, der er en minearbejder værdig, og som regel ender med en følelse af at skulle knække mig. Men, jeg er da frisk nok til skole mandag morgen.

Men, nu kommer det nye chok så....! Mandag er der kun 5 dage til efterårsferien. Det skulle man jo mene, var en gennemgående god ting. Men, men, men...! Det betyder at der kun er 5 dage til, at jeg seriøst skal have fundet et emne til den opgave der skal skrives til skolen. Samt have en disposition klar, efter efterårsferien. Og efter efterårsferien er der prøveeksamen i metode. AAAARRGGGHHHHHHHHH, behøver jeg at sige, at der absolut ingen metodisk kunnen, er lagret i min lille hjerne. Sjovt nok er der lagret et utal af fuldstændige ligegyldige informationer, som fx at man ikke skal bage en banankage med mere end 1 banan, ellers bliver den smattet, eller at der er en svamp der hedder Præstens tissemand. ( hvilket dog kan være nytting at vide i nogle situationer ;-) )

Men, mest af alt betyder det, at der er 5 dage til at jeg for første gang skal møde Smørhånds forældre. Kulisserne bliver deres nye sommerhus i Sverige, og mødet spænder sig over en hel weekend. Jeg har allerede sved i håndfladerne; Hvad hvis nu, der bliver serveret sådan en varm, våd porre, der bare føles som en karklud ned igennem halsen? Det er jo ikke pænt at spytte den ud igen, og sige " add, ik' li' " vel ? Der melder sig tusinde af sådanne tanker. Måske jeg skal prøve at skrue ned for nervøsiteten. Og gemme lidt af den til torsdag-fredag. Der skal den alligevel nok hobe sig op, så lidt fra eller til, gør vel ikke den store forskel.!

Kommentarer

  1. zizi
    10. Oct 2005 01:39
    1

    Det med svigermekanik.. eller noget - det er bare for svedigt ;)

    Ellers så har du da været en rigtig stakkel den forgangne uge - godt at høre, at du har fået det lidt bedre :)

Tags

Arkiv

Relaterede